Charlotte Moore-Sitterly, 24.9.1898-3.3.1990, amerikansk astronom. Livet igennem samlede, organiserede og analyserede hun laboratoriedata for solspektret. I en publikation fra 1928 havde hun medtaget 58.000 spektrallinjer og 57 kemiske forbindelser i solspektret. I en senere revision fra 1966 havde hun tilføjet yderligere 10.000 linjer. Hun arbejdede aktivt til efter sin 90-års dag.