Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Autolykos fra Pitane

Oprindelig forfatter Redaktionen Seneste forfatter Redaktionen

Autolykos fra Pitane, ca. 310 f.Kr., græsk astronom, forfatter til Den lille astronomi, et værk i to dele: Om den bevægelige kugle og Om op- og nedgang. Første del er den tidligste helt bevarede matematiske lærebog om himmelkuglens geometri. Autolykos kritiserede den eudoxiske (se Eudoxos), geometriske model af Solsystemet, bygget op over koncentriske sfærer. Denne model forudsatte, at himmellegemernes afstande til Jorden var konstante, og dette kunne ikke forklare variationer i Solens og Månens diametre og planeternes varierende lysstyrker.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Autolykos fra Pitane i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=42311