Når hydrogenet er opbrugt i den centrale del, har stjernen en kerne, der overvejende består af helium, og hvis temperatur er for lav til, at heliumfusion kan finde sted. Uden for kernen foregår der stadig hydrogenfusion i en skalkilde; denne skalkilde arbejder sig gradvis længere ud i stjernen, mens massen af heliumkernen vokser.
Efterhånden som kernen bliver tungere, trækker den sig sammen og bliver varmere. Til gengæld udvider de ydre dele af stjernen sig dramatisk, og det afspejles i temperatur-lysstyrke-diagrammet:
Først aftager temperaturen kraftigt, indtil stjernen når Hayashi-sporet, og derefter vokser lysstyrken, mens temperaturen er næsten konstant. Stjernen er blevet til en rød kæmpestjerne med en meget udstrakt konvektiv yderzone og en kompakt heliumkerne. I denne fase vil Solens lysstyrke vokse til 1000 gange den nuværende, mens dens radius nærmer sig jordbanens radius. Røde kæmpestjerner er blandt de klareste på himlen; eksempler er Aldebaran i Tyren og Betelgeuze i Orion.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.