Hypernova, (af hyper- og lat. nova (stella) 'ny (stjerne)', af novus 'ny'), i astronomien en særlig slags supernova, der dannes, når de allertungeste stjerner kollapser efter at have opbrugt alt deres brændstof i deres centrale kerne. Den præcise massegrænse for at danne en hypernova er ukendt, men den menes af være 30-50 solmasser, mens grænsen for normale supernovaer er 5-8 solmasser. I en hypernova-eksplosion kollapser stjernens kerne til et hurtigt roterende sort hul. De resterende dele skydes bort med væsentlig større fart, af størrelsesordenen 30.000 km/s, end ved normale supernova-eksplosioner, hvor ekspansionshastigheden er 5000-10000 km/s. En del af det bortkastede stof i en hypernova bevæger sig bort med relativistisk fart, som formodentlig udsendes som jets vinkelret på det sorte huls rotationsakse under dannelsen af et såkaldt gammaglimt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.