Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

stjernekort

Oprindelig forfatter OJKn Seneste forfatter Redaktionen

Stjernekort. Håndkoloreret stik fra hollænderen Andreas Cellarius' værk Harmonia macrocosmica (1661). Stjernekortet viser stjernebillederne på den nordlige himmelhalvkugle. Stilen er påvirket af Willem Blaeus og Petrus Plancius' himmelglober, og Cellarius har anvendt flere af Plancius' nye stjernebilleder, bl.a. Cancer Minor (Den Lille Krebs).

Stjernekort. Håndkoloreret stik fra hollænderen Andreas Cellarius' værk Harmonia macrocosmica (1661). Stjernekortet viser stjernebillederne på den nordlige himmelhalvkugle. Stilen er påvirket af Willem Blaeus og Petrus Plancius' himmelglober, og Cellarius har anvendt flere af Plancius' nye stjernebilleder, bl.a. Cancer Minor (Den Lille Krebs).

stjernekort, grafisk afbildning af udvalgte stjerners og andre himmellegemers positioner og lysstyrker, ofte suppleret med koordinatlinjer, afgrænsninger af stjernebilleder, forbindelseslinjer imellem klare stjerner, forskelligt navnemateriale og andre astronomiske eller æstetiske detaljer. Hovedtyperne er stjerneatlas til oversigtsbrug og søgekort med mange detaljer til forskningsopgaver.

Fra den klassiske oldtid kendes stjerneglober med stjernebilledfigurer anført. Den ældste bevarede bæres af Den Farnesiske Atlas, en romersk marmorkopi fra 200-t. af en græsk statue fra ca. 300 f.Kr. Desuden findes en del afbildninger af stjernebilledernes indbyrdes stilling, blandt andet i bevarede udgaver af Aratos fra Solois Phainomena, men det første plane kort, som tilstræber nøjagtighed, og som medtager stjernerne i deres korrekte placering, er Albrecht Dürers fra 1515. Blandt senere fremstillere af glober og plane himmelatlas, ofte med stor æstetisk værdi, kan nævnes hollænderen Willem Blaeu (1571-1638), J. Bayer, J. Hevelius, J. Flamsteed, E. Halley og J.E. Bode. Som oftest blev stjernekortene udgivet som supplement til stjernekataloger.

Fra 1800-t.s begyndelse trådte stjernebilledfigurerne mere i baggrunden på professionelle kort. Samtidig blev de fleste kort tegnet, som vi ser himlen her fra Jorden, og ikke spejlvendt eller set "udefra", som globerne og de tidligste kort. Med forbedrede kikkerter opstod der i samme periode behov for kort, som indeholdt stadig svagere stjerner, men det blev snart en uoverkommelig opgave selv i internationalt samarbejde at tegne disse kort med flere hundrede tusinde stjerner. Fra slutningen af 1800-t. blev opgaven overtaget af himmelfotografier. Meget betydende fotografiske kort er bl.a. Palomar Sky Survey (1955) fra USA og flere udgivelser fra European Southern Observatory. Computerbehandlede fotografier og CCD-optagelser har muliggjort selv avancerede kortopgaver med en almindelig hjemmecomputer. Til amatørastronomisk brug udgives dog stadig mange trykte stjernekort med forskellig detaljeringsgrad, samt drejelige stjernekort, planisfærer, til oversigtsbrug.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ole J. Knudsen: stjernekort i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165180