• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cullinandiamanten

Oprindelig forfatter AaJe Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/5832/=ud_a_63958.mp3?revision=2

Cullinandiamanten. Den rå sten og den største af de bearbejdede dele fra den, indsat i det britiske royale scepter.

Cullinandiamanten. Den rå sten og den største af de bearbejdede dele fra den, indsat i det britiske royale scepter.

Cullinandiamanten, den største rå diamant, der nogensinde er fundet. Det skete 25.1.1905 i Premierminen nær Pretoria i Sydafrika.

Diamanten vejede 3106 ct (621,2 g) og var fuldstændig gennemsigtig, rent hvid uden uklarheder. Den består udelukkende af kulstof, mens de fleste diamanter indeholder lidt kvælstof og er gullige. I 1907 blev den købt af regeringen i Transvaal og foræret til den britiske konge Edward 7.

Cullinandiamanten er opkaldt efter minens opdager Thomas Cullinan.

Overførslen til London skete i dybeste hemmelighed. Samme år blev det besluttet, i samråd med to af brødrene fra det berømte diamantsliberi I.J. Asscher and Company i Amsterdam, at kløve den i mindre stykker. Alle fem brødre studerede diamanten i flere måneder for at finde frem til spalteretningerne, og selve kløvningen blev foretaget i 1908 af Joe Asscher.

Annonce

Til formålet var fremstillet et specielt stålblad, som knækkede ved det første slag, så der måtte benyttes et reserveblad. Men derefter forløb kløvningen uden uheld, og der fremkom syv mindre stykker, hvoraf to senere blev delt yderligere, således at der i alt blev slebet ni navngivne diamanter: Cullinan I (530,20 ct) til Cullinan IX (4,39 ct) samt 96 mindre unavngivne diamanter. Cullinan I eller the Great Star of Africa, Cullinan II eller the Second Star of Africa samt Cullinan III og IV sidder i de britiske kronjuveler.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Jensen: Cullinandiamanten i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59915