• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Lev Landau

Oprindelig forfatter Kragh Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/17518/=ud_a_209683.mp3?revision=2

Lev Landaus klare og kortfattede stil, der var fælles for både hans videnskabelige artikler og hans lærebøger, afspejlede hans bestræbelser på at nå den simplest mulige formulering og løsning af problemerne. Hans forkærlighed for enkelhed og orden tog også mindre alvorlige former. Således klassificerede han teoretiske fysikere på en logaritmisk skala op til 5 (så en 2. klasses fysiker havde bidraget med 10 gange så meget som en 3. klasses). Einstein var 12 på skalaen, mens bl.a. Bohr, Heisenberg, Schrödinger og Dirac var i 1. klasse; 5. klasse var patologiske typer. Landau forfremmede sig selv forholdsvis sent i karrieren fra 212 til 2. Fotografi fra 1958.

Lev Landaus klare og kortfattede stil, der var fælles for både hans videnskabelige artikler og hans lærebøger, afspejlede hans bestræbelser på at nå den simplest mulige formulering og løsning af problemerne. Hans forkærlighed for enkelhed og orden tog også mindre alvorlige former. Således klassificerede han teoretiske fysikere på en logaritmisk skala op til 5 (så en 2. klasses fysiker havde bidraget med 10 gange så meget som en 3. klasses). Einstein var 12 på skalaen, mens bl.a. Bohr, Heisenberg, Schrödinger og Dirac var i 1. klasse; 5. klasse var patologiske typer. Landau forfremmede sig selv forholdsvis sent i karrieren fra 212 til 2. Fotografi fra 1958.

Lev Landau, Lev Davydovitj Landau, 22.1.1908-1.4.1968, russisk teoretisk fysiker. Lev Landau, der var af jødisk herkomst, begyndte sine studier som 14-årig ved universitetet i Baku og studerede siden i Leningrad. Han publicerede her som 18-årig sin første videnskabelige artikel.

I 1929-31 besøgte han en række europæiske centre for fysik og opholdt sig i længere tid i København. Han blev her stærkt påvirket af Niels Bohr, som han besøgte igen i 1933 og 1934. Fra 1932 opbyggede han en vigtig skole for teoretisk fysik ved universitetet i Kharkiv. I 1937 flyttede han til Moskva, hvor han blev leder af afdelingen for teoretisk fysik ved det sovjetiske videnskabsakademi.

Under Josef Stalins udrensninger blev Lev Landau i 1938 fængslet under falsk anklage for at være tysk spion. Han tilbragte et år i fængsel, før han blev frigivet, efter at hans kollega, fysikeren Pjotr Kapitsa, havde lagt pres på de sovjetiske myndigheder. Landau forblev i Sovjetunionen resten af sit liv, idet han blev nægtet tilladelse til rejse i udlandet.

Annonce

Landau brugte megen tid på undervisning og udarbejdelse af lærebøger. Han var en glimrende lærer, der stillede høje krav til sine studenters evner og viden. I undervisning og diskussioner var han kendt for sin skarpe kritik og manglende respekt for autoriteter. Han satte præg på sovjetisk og international fysik gennem en række lærebøger skrevet sammen med Jevgenij Lifsjits (1915-85); de blev oversat til mange sprog og anvendt verden over.

Hans videnskabelige karriere stoppede brat i januar 1962, da han blev hårdt kvæstet i en bilulykke. Han blev erklæret klinisk død, men genoplivet af lægerne. Selvom han overlevede, genvandt han aldrig sin tidligere fysiske og mentale styrke.

Lev Landau var en særdeles produktiv og alsidig fysiker, som bidrog til næsten alle områder af teoretisk fysik. Hans første arbejder fra 1926-29 var inden for kvantemekanik og relativitetsteori. Om disse teoriers grundlagsproblemer skrev han i 1930 en vigtig artikel sammen med Rudolf Peierls.

I 1930'erne beskæftigede han sig med kernefysik, kemisk reaktionskinetik og termodynamiske problemer, hvorunder han udviklede teorien for andenordens faseovergange (se Landau-teori). Endvidere udviklede han en vigtig teori for metallers magnetiske egenskaber. Han bidrog til astrofysikken med den første teori om kompakte stjerner, senere kendt som neutronstjerner.

Under 2. Verdenskrig arbejdede Lev Landau med den fysiske teori for forbrændings- og eksplosionsprocesser. Sammen med Vitalij Ginzburg udviklede han i 1950 den såkaldte Ginzburg-Landau-teori, der er en fænomenologisk teori for superledning. Videre i 1950'erne udviklede han nye metoder inden for kvantefeltteori, og i 1957 formulerede han det fundamentale princip om CP-bevarelse.

Ifølge dette princip er kombinationen af paritetsbevarelse (højre-venstre-symmetri) og ladningsomvendelse (plus-minus-symmetri) gyldig for alle processer mellem elementarpartikler. I 1964 blev det dog vist, at CP ikke er bevaret i henfald af en bestemt, sjælden elementarpartikel.

Landaus vigtigste bidrag til fysikken var hans teorier for heliums superflydende egenskaber ved meget lave temperaturer. Han fremsatte sin teori for flydende helium i 1941, men først mange år senere blev den udviklet videre og bekræftet eksperimentelt.

I 1962 fik Lev Landau nobelprisen i fysik for sit arbejde med superflydende helium. Han fik mange andre udmærkelser og var medlem af en række udenlandske videnskabelige selskaber, bl.a. Royal Society i England og Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Helge Kragh: Lev Landau i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=114143