• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thomas Alva Edison

Oprindelig forfatter BWis Seneste forfatter Redaktionen

Thomas Alva Edison fremviser tinfolie-fonografen, som var med på The Academy of Science-udstillingen i Washington i slutningen af 1870'erne. Udateret fotografi.

Thomas Alva Edison fremviser tinfolie-fonografen, som var med på The Academy of Science-udstillingen i Washington i slutningen af 1870'erne. Udateret fotografi.

Thomas Alva Edison, 11.2.1847-18.10.1931, amerikansk opfinder. Thomas Alva Edison drev eget laboratorium, først i Newark ved New York og fra 1876 i Menlo Park, New Jersey, hvor han og hans stab udviklede og patenterede opfindelser og derefter satte dem i produktion; han er blevet kaldt verdens første professionelle opfinder.

Edison blev allerede i sin levetid betragtet som virkeliggørelsen af "Den amerikanske drøm": den fattige og ulærde avisdreng, der via egen genialitet bliver rig og berømt. Senere vurderinger har fokuseret på andre aspekter af hans virke: samarbejdet mellem eksperterne i hans stab samt hans evne til at skabe publicity, finde investorer og sikre kommerciel succes for sine opfindelser.

De første opfindelser blev gjort på telegrafiens område. Således kom hans børs-telegraf i 1869, og herefter en række forbedringer af det automatiske telegrafsystem. I 1875 kom hans elektriske pen, verdens første elektriske kopieringssystem, der siden blev til mimeografen. I Menlo Park udvikledes kulkornsmikrofonen, der blev en afgørende forbedring af Bells telefon. Edisons internationale gennembrud kom med fonografen i 1878. En nål omsatte lydens svingninger til en rille på en foliebelagt valse, som kunne gemmes og afspilles igen. Edison blev verdenskendt som "Troldmanden fra Menlo Park". Disse tidlige opfindelser blev siden forbedret og masseproduceret i selskaber, Edison selv var medejer af.

Annonce

I 1878 lagde Edison op til sit største projekt: et elektrisk lyssystem, der kunne udkonkurrere gaslyset på pris og kvalitet. Han satsede på et 110 V jævnstrømssystem til forsyning af parallelforbundne lamper, så de kunne brænde uafhængigt af hinanden. For at gøre systemet rentabelt skulle markedets dynamoer forbedres, og selve lyspæren konstrueres med størst mulig modstand i glødetråden, så diameteren og dermed forbruget af det dyre kobber i ledningerne blev mindst muligt.

Edisons glødetrådspære dateres til den 21. oktober 1879. Den næsten lufttomme pære med forkullet bambusglødetråd, der skulle gå sin sejrsgang verden over, udvikledes dog først i løbet af 1880. Det tog 3 år at udvikle hele systemet, der foruden pæren omfattede en ny dynamotype, treledersystemet, ny kabelisolering, muffer og samlinger, knivafbryderen, den elektrolytiske måler, smeltesikringen og lampefatningen med gevind (siden benævnt Edison-gevind). Ved den første internationale elektricitetsudstilling i Paris 1881 præsenteredes mange fabrikater af elektriske pærer, men Edison kom med det eneste færdige forsyningssystem, der vakte umådelig opsigt.

I USA havde han samlet sine økonomiske interesser i lyssystemet i The Edison Electric Light Co. med flere datterselskaber, som producerede systemets enkeltdele. I Europa oprettedes en række Edison-selskaber, der på licens stod for anlæg af elektriske centralstationer. 1882 åbnede han i Pearl Street på Manhattan verdens første centralstation til forsyning af offentligheden med elektricitet. Europas første Edison-station åbnede i Milano 1883, og i løbet af 1880'erne fik de fleste større byer i den industrialiserede verden elforsyning, København dog først i 1892.

I 1887 flyttede Edison til West Orange, New Jersey, og opførte fonograffabrik, laboratorier og værksteder. Her udvikledes elektromotorer, kinetografen og kinetoskopet. En del af bygningskomplekset er bevaret og huser i dag The Edison National Historic Site.

Endnu i 1890'erne anlagdes mange jævnstrømsstationer efter Edisons koncept, men jævnstrømmen blev snart overhalet af vekselstrømmen, der muliggjorde overføring af elektrisk energi over lange afstande med minimalt nettab. Denne udvikling ønskede Edison ikke at deltage i; han fandt vekselstrøm alt for farlig.

I 1889 samledes Edison-selskaberne i The Edison General Electric Co., som tre år senere fusionerede med Thomson-Houston Co., et andet elektrisk selskab. Den ny koncern fik navnet General Electric, i dag verdens største elektrotekniske firma. Hermed var Edisons indflydelse på "big business" ophørt, men hans laboratorium fortsatte arbejdet med gamle og nye opfindelser. To danske elektrotekniske pionerer, Thomas B. Thrige og H.P. Prior, arbejdede hos Edison i årene omkring 1890.

Thomas Alva Edison formåede med sine i alt 1093 patenter at leve op til sit troldmandsry langt ud over sin dødsdag. Hans store beundrer, bilkongen Henry Ford, byggede sit museum i Dearborn ved Detroit op omkring en genopførelse af Edisons laboratorium fra Menlo Park; Edison genindviede selv sit gamle laboratorium i 1929.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgitte Wistoft: Thomas Alva Edison i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=68169