Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Magellan

Oprindelig forfatter ILR Seneste forfatter Redaktionen

Magellan, amerikansk rumsonde anvendt til udforskning af Venus; opsendt fra rumfærgen Atlantis 4.5.1989. I bane omkring Venus 10.8.1990-13.10.1994 kortlagde Magellan 98% af Venus' overflade.

Da Venus er dækket af et meget tæt skylag, blev billederne optaget med radar. Derudover indsamlede Magellan oplysninger om Venus' tyngdefelt fra 95% af overfladen.

Sonden er opkaldt efter den portugisiske søfarer Fernando de Magellan, der foretog den første jordomsejling 1519-1522.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ib Lundgaard Rasmussen: Magellan i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120432