• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Den Internationale Rumstation

Oprindelig forfatter TAEA Seneste forfatter Redaktionen

Den Internationale Rumstation. Foto taget fra rumfærgen Endeavour december 2000.

Den Internationale Rumstation. Foto taget fra rumfærgen Endeavour december 2000.

Den Internationale Rumstation, International Space Station, ISS, rumstation med laboratorier, hvor forskere igennem længere tid kan udnytte vægtløsheden som et redskab i deres forskning; herudover har stationen plads til instrumenter, som kan kigge ud i rummet eller ned på jorden. Den er blevet bygget som et samarbejde mellem USA, Rusland, Japan, Canada og ti af ESA's medlemslande, heriblandt Danmark. Konstruktionen af Den Internationale Rumstation blev påbegyndt i 1998, og den blev taget i brug i 2000.

Rumstationen bestod indledningsvis af 2000 ton udstyr, der blev bragt på plads med flere end 44 opsendelser af den amerikanske rumfærge, de russiske Proton- og Sojuz-raketter, den europæiske Ariane 5-raket samt Japans H-2-raket. Rumstationen er i omløb 350 km over Jorden i en bane med en hældning på 51,6° i forhold til ækvator. Denne bane er ideel for opsendelser fra Bajkonurkosmodromen i Kasakhstan, men mindre egnet for andre rumhavne.

Trykmoduler
ZvezdaBeboelse/kontrol2000Rusland
PirsTilkobling2001Rusland
PoiskTilkobling2009Rusland
ZarjaLager1998Rusland
RassvetLager2010Rusland
NaukaLaboratorium*2012Rusland
UnityKnudepunkt1998USA
QuestLuftsluse2001USA
TranquilityBeboelse2010USA
DestinyLaboratorium2001USA
HarmonyKnudepunkt2007USA
ColumbusLaboratorium2008ESA
KibōLaboratorium2008-9Japan

USA er leder af projektet og har leveret adskillige moduler, bl.a. et laboratorium, et beboelsesmodul samt hovedbommen og solpanelerne. Rusland har leveret en række forsknings- og beboelsesmoduler, mens Japan og Europa hver især har bidraget med et laboratorium. Canada har bygget en robot, der skal køre uden på hovedbommen. Foruden laboratoriet har Europa leveret en robotarm og et datasystem til de russiske moduler, laboratorieudstyr samt ATV (Automated Transfer Vehicle), et rumfartøj til opsendelse af forsyninger.

Annonce

Den fuldt udbyggede station er 73 m lang og 109 m bred, og dens solpaneler med en spændvidde på 73 m leverer 84 kW til drift og eksperimenter. Rumstationen er planlagt til at operere indtil mindst 2020 og anslås samlet at ville koste mere end 250 mia. kr.

Det første element til rumstationen blev opsendt 20.11.1998. Ved udgangen af 2009 bestod ISS af 11 moduler og vejede næsten 350 ton. Den første besætning på tre astronauter flyttede ind på rumstationen 2.11.2000. De tilbragte 113 dage om bord og er siden regelmæssigt blevet afløst af efterfølgende permanente besætninger og besøgende astronauter, der er ankommet med Sojuz-fartøjer og rumfærger. I maj 2002 blev samlingen af rumstationens 109 m lange hovedbom påbegyndt. Samlingen af rumstationen blev afbrudt efter rumfærgen Columbias forlis i 2003 og blev først genoptaget i 2006. Flere hundrede personer været om bord på ISS.

Sojuz-fartøjet anvendes som redningsfartøj og ved udskiftninger har der fra tid til anden været ledige sæder. Privatpersoner og rumfartsorganisationer har købt opsendelser med det friske Sojuz-fartøj, en forlænget uge om bord på ISS og hjemtur med det gamle Sojuz-fartøj. ESA, Brasilien, Malaysia, Sydkorea mfl. har på den måde haft kosmonauter i rummet. Flere rumturister har ligeledes besøgt ISS.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas A.E. Andersen: Den Internationale Rumstation i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=98698

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Den Internationale Rumstation
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik
  • Ekspert

    Lawa