Patrick Bell, 1799-1869, skotsk opfinder og præst. Konstruerede i 1826 en model af en mejemaskine, der blev skubbet frem i kornet af to heste og havde et saksesystem af trekantede fingre på en vandret bom. Saksesystemet og indføringsmekanismen til kornet fik stor betydning for høstmaskinernes udvikling. Fire maskiner blev senere sendt til USA, hvor Cyrus McCormick videreudviklede Bells idéer i de succesrige amerikanske høstmaskiner. Bell virkede i sine sidste år som præst, men opnåede dog en vis sen anerkendelse for sin opfindelse.
Patrick Bell
Faktaboks
Patrick Bell
- Født
- 1799
- Død
- 1869
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.