Vandmærke, partier af afvigende tykkelse i håndgjort eller maskinfremstillet papir, almindeligvis i form af skrift, mønstre eller billedlige fremstillinger; de er synlige, når papiret holdes op mod lyset.

Vandmærker dannes som led i papirets tilblivelsesproces. I håndgjort papir fremkommer tynde (lyse) partier, når en metaltråd formet som figurer, tal, bogstaver e.l. er fastgjort til det trådnet (vire), hvorpå papirarket dannes; de pågældende steder dannes et tyndere og mere gennemsigtigt papirlag, såkaldte filigranvandmærker. De kan findes i fx brevpapir og ældre frimærker. Tilsvarende fremkommer mørke vandmærker, når trådnettet er presset ned, så papiret disse steder bliver tykkere. Vandmærker med nuancer mellem lys og mørke kaldes reliefvandmærker; de bruges i fx pengesedler og andre former for sikkerhedsgrafik.

Vandmærker i maskinfremstillet papir dannes på lignende måde, enten ved at de ophøjede former er fastgjort til viren (rundviremaskine) eller ved at lade den fugtige papirbane passere en dandyrulle (égoutteur) med de ophøjede former (langviremaskine). Reliefvandmærker kan i begge teknikker dannes ved at lade dandyrullen være forsynet med både ophøjede og fordybede partier.

Vandmærker kan være en sikkerhedsforanstaltning såvel som en kvalitetsmærkning, fx arkivpapir; i ældre tid angav producenten ofte fremstillingsåret i vandmærket, en praksis, som historisk forskning undertiden kan drage nytte af. I en udateret tegning af Søren Kierkegaard findes således vandmærket "Turkey Mill 1853"; altså kan portrættet tidligst være udført i 1853.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig