Det tidligste kendte skrivemateriale er papyrus, som blev benyttet af egypterne fra ca. 3000 f.Kr. Tynde, fiberrige lag af rør fra papyrusplanten blev lagt på kryds og tværs i ark, som blev presset og holdt sammen af en limagtig væske i planten. Pergament, det andet gamle skrivemateriale, blev udviklet ca. 200 f.Kr. af behandlede gede- og fåreskind. Det var i brug, indtil papir blev almindeligt i middelalderen. Det ældste egentlige papirmateriale, der kendes, er tapa, som laves af den indre bark af papirmorbærtræet. Det bruges stadig enkelte steder i verden, især i Stillehavsområdet.
Papirfremstilling på basis af klude blev opfundet i Kina 105 e.Kr. Fibre af hør, hamp og bambus blev også brugt af kineserne. De beholdt imidlertid papirfremstillingsprocessen som en velbevaret hemmelighed, og der gik flere hundrede år, før egentlig papirproduktion kom i gang, først i Centralasien, så i Mellemøsten og til sidst i Europa.
I Europa fandtes der papirmøller i 1300-t., fortrinsvis i Tyskland, Spanien, Italien og Frankrig. Fremstillingsmetoden forblev grundlæggende den samme indtil 1700-t. med hør- og bomuldsklude som de væsentligste råmaterialer. Stigning i efterspørgslen efter papir og mangel på forsyninger af bomuldsklude førte i midten af 1800-t. til udviklingen af teknologier på basis af træ. Træslibspapirmasse blev således brugt i Tyskland i 1843. Kemiske papirmassetyper fremkom efter opfindelsen af sodaprocessen i 1852 i England, sulfitprocessen i 1867 i USA og sulfatprocessen i 1884 i Tyskland.
Papirfremstilling i stor skala blev først mulig med indførelsen af papirmaskiner; tidligere foregik det manuelt. Den første papirmaskine, der kunne fremstille en sammenhængende bane af papir, blev patenteret i 1799 af franskmanden Nicolas Louis Robert (1761-1828). Forbedrede udgaver blev udviklet i England af brødrene Henry Fourdrinier (1766-1854) og Sealy Fourdrinier (d. 1847), der i 1801 havde købt patentrettighederne til Roberts model. John Dickinson (1782-1869) indførte cylinderpapirmaskinen i 1809, og en teknik til at suge vandet ud af papiret blev opfundet i 1826. Dermed var grundlaget lagt for nutidens maskiner.
I Danmark blev den første papirmølle anlagt i 1573 i det dengang danske Skåne, men en levedygtig papirindustri kom først i gang, da en tysk papirmagersvend, Johan Drewsen d.æ. (1667-1734), i 1693 blev ansat på Strandmøllen ved Mølleåens udløb nord for København. Drewsen og hans efterkommere, heriblandt J.C. Drewsen og dennes søn M. Drewsen, blev i næsten 200 år knyttet til udviklingen af dansk papirindustri. De anlagde i 1844 Silkeborg Papirfabrik og i 1854 Ørholm og Nymølle, begge ved Mølleåen. I årene 1829-50 oprettedes 20 papirmøller i Danmark.
I 1880'erne var der ti fabrikker tilbage, og otte af dem blev i 1889 sammenlagt i A/S De Forenede Papirfabrikker, som dog kun bevarede de seks bedst beliggende. I 1970'erne kom selskabet i krise; det havde på det tidspunkt fire fabrikker: Silkeborg Papirfabrik (grdl. 1844), Dalum Papirfabrik (grdl. 1874), Københavns Papir- og Kartonfabrik (grdl. 1933) og Ny Maglemølle Papirfabrik i Næstved (opr. grundlagt 1875). I 1990 blev virksomheden overtaget af svenske interesser, og det meste af produktionen er siden flyttet til Sverige.
Silkeborg Papirfabrik lukkede i 2000, mens fabrikkerne i København og Næstved lukkede i hhv. 1979 og 1992; som den sidste indstillede Dalum Papirfabrik produktionen i 2012.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.