ekstrudering

anvendes til fremstilling af endeløse produkter som fx stænger, rør, slanger, profiler, kabelovertræk, plader og folier. Processen foregår på en ekstruder, som påfyldes plastgranulat eller -pulver. Ekstruderens hoveddel er en cylinder indeholdende en roterende snekke, der sørger for fremføring af plastmaterialet. Cylinderen er omsluttet af en række varmebånd, der sørger for nedsmeltning af plastmaterialet, inden det når frem til ekstruderingsværktøjet, hvor plastsmelten formgives. Værktøjets udformning og den efterfølgende køleanordning afhænger af emnets geometri; fx er rør- og blæsefolieværktøjer forsynet med et mundstykke og en dorn, som sørger for fremstilling af hulrummet. Efter at emnet har forladt værktøjet, passerer det igennem en kalibreringsdyse og til slut et afkølingsbad for at opnå en slutgeometri inden for de ønskede tolerancer. Plader og fladfolier afkøles derimod på køleplader uden kalibrering.

Folieblæsning er en kontinuert ekstruderingsproces til fremstilling af rørformede folier som fx plastposer og -emballage. Der ekstruderes først et tyndvægget rør, som afkøles i en kølering umiddelbart efter, det har forladt ekstruderne. I køleringen er placeret lufttilførselsanordninger, som sørger for en lodret oppustning af det ekstruderede rør. Mens den op til flere meter høje "ballon" stiger til vejrs, afkøles den af den omgivne luft, hvorved plasten bliver fast. Et stykke oppe sammenklappes ballonen mellem to valser og opvikles for senere at blive efterbearbejdet, fx sammensvejset til poser. Se også plast.

(strengpresning) anvendes hovedsagelig til fremstilling af endeløse produkter med samme tværsnitsprofil, fx rør, stænger og komplekse profiler, men også til emner som tuber og hylstre. Metaller som ekstruderes er fx aluminium, messing, kobber, sølv og rustfrit stål. Metalekstrudering består i at presse en metalblok til at flyde gennem en værktøjsåbning. Processen, der kan foregå med emnet i kold eller forvarmet tilstand (fx 420-500 °C for aluminium), inddeles normalt i direkte og indirekte ekstrudering.

Ved direkte ekstrudering er værktøjet fastholdt ved cylinderens bund. Ekstruderingen sker ved en relativ bevægelse mellem blok og cylinder, når pressestemplet bevæger sig mod værktøjet. Ved indirekte ekstrudering presses blokken ud igennem et værktøj, som er fastholdt til et hult pressestempel. Herved undgås den relative bevægelse, hvilket bl.a. betyder mindre pressekraft; på trods heraf er den direkte metode dog den mest anvendte, idet bl.a. presseudstyret er enklere.

En nyere ekstruderingsmetode er hydrostatisk ekstrudering. Her er metalblokken omgivet af en væske. Når pressestemplet føres ind i cylinderen, vil væsketrykket overføre den nødvendige pressekraft. Fordelen er bl.a., at blokken ikke er i kontakt med cylinderen, hvilket betyder, at friktion på blokken begrænses til væskefriktion med mindre pressekraft til følge. Se metalbearbejdning.

I levnedsmiddelteknologi er ekstrudering en proces, hvor en dejagtig masse opvarmes under tryk og presses gennem et formgivende mundstykke under trykfald og tørring. Ekstrudering anvendes bl.a. ved fremstilling af pasta, snacks, vegetabilsk "kød" fra planteprotein og morgenmadsprodukter. Se også levnedsmiddelteknologi.