Forzinkning, overfladebehandling, hvorved et metalemne pålægges en belægning af zink. Forzinkning anvendes til korrosionsbeskyttelse af stålemner og er velegnet hertil, da belægningen ikke behøver at være tæt. Zink er et uædelt metal i forhold til stål og vil beskytte stålet, også hvor belægningen har mindre skader og utætheder. Forzinkning udføres enten ved varmforzinkning eller ved elforzinkning. Se også zink.

Varmforzinkning

Varmeforzinkning (varmgalvanisering) udføres ved, at det afrensede stålemne neddyppes i smeltet zink med en temperatur på 460 °C, hvor der gennem reaktion med ståloverfladen dannes en zinkbelægning. Zinklagets tykkelse afhænger af stålets kemiske sammensætning, men vil normalt ligge inden for 60-300 μm. Zinkbelægningens holdbarhed ved atmosfærisk brug er direkte proportional med belægningstykkelsen; varmforzinkning er velkendt som korrosionsbeskyttelse af fx autoværn, lysmaster og diverse beslag.

Pladeforzinkning

Pladeforzinkning udføres i en kontinuerlig varmforzinkningsproces, hvor lagtykkelsen styres af en afstryger, hvilket resulterer i tyndere zinklag. Derved kan pladerne klippes, bukkes, falses m.m., uden at belægningen skaller af. Mest anvendt er plader med 20 μm zinklagtykkelse. Pladerne har stor anvendelse til diverse beslag, kabinetter til vaskemaskiner, undervogne på biler, elskabe m.m., som yderligere malebehandles.

Elforzinkning

Elforzinkning (elektrolytisk forzinkning eller elgalvanisering) foretages ved elektroplettering og benyttes normalt til belægningstykkelser på 5-30 μm. Metoden anvendes med succes til søm, skruer, beslag, indkøbsvogne, kabinetter til diverse apparater m.m. Elforzinkningen afsluttes normalt med chromatering.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig