Murværk. Forbandttyper.

.

Murværk. Fra de tidligste murværk, hvor man anvendte uforarbejdede sten, tog egypterne skridtet til at mure med tilhuggede sten, hvilket kulminerede med bygningen af pyramiderne. 1 De tilhuggede sten i de græske templers kvadermurværk er samlet med I-formede ankre, opført uden mellemliggende mørtelfuger. Først i romersk murværk anvendtes en form for mørtel, der bestod af en blanding af kalk og vulkansk aske. 2 Middelalderkirkernes mure har ofte en ydre og en indre skal af tilhuggede natursten eller store teglsten, kaldet munkesten, med en mellemliggende kerne af mørtel og skærver. 3 Eksempel på teglstensmurværk med furer i pudslaget, kvaderfugning, og fundament af natursten.

.

Murværk. Facademur fra 1920 med pudset gesims og trekantet prydgavl, frontispice, over indgangsdøren. Over vinduer og dør ses murede stik: lige stik over stueetagens vinduer og segmentbue over kældervinduer. Indgangsdørens buestik hviler på vederlag af natursten, der også er anvendt som slutsten i buens top og som sokkel- og trappesten. Fotografi fra København, 1998.

.

Murværk, bygningskonstruktion, der består af formede, brændte sten, teglsten, eller natursten. Murværk kan mures tørt, dvs. med sten lagt direkte mod sten, men oftest anvendes kalkmørtel til at sammenbinde stenene. Kalkcementmørtel, der er en blanding af kalkmørtel og murcementmørtel, eller ren murcementmørtel anvendes på steder, hvor murværket skal have særlig styrke.

Murværk udføres på en sådan måde, at fuge over fuge undgås, dvs. at stenene lægges i forbandt, hvilket resulterer i størst styrke. En mursten anbragt på langs kaldes en løber, anbragt på tværs en binder eller en kop. Et lag mursten i et vandret forløb kaldes et skifte, og mørtellaget mellem stenene fuger, de lodrette er stød- eller studsfuger; de vandrette lang- eller lejefuger.

I munkeforbandt er rækkefølgen to løbere og en binder, her vist med hver deres farve. Munkeforbandt er særlig hensigtsmæssigt, når kun murens skal er af mursten, idet binderne når ind i muren fra begge sider og skaber god kontakt med murens kerne.

Munkesten (27,5 cm×8 cm×13 cm), der er større end nutidige teglsten (22,8 cm×5,5 cm×10,8 cm), forekommer fortrinsvis i middelalderlige bygningsværker.

Blokforbandt har vekselvis rene løber- og rene binderskifter i hele murens højde. Løbere i hvert skifte ligger lige over hinanden.

Krydsforbandt adskiller sig fra blokforbandt ved, at hvert andet løberskifte er forskudt en halv sten til siden. I middelalderen var munkeforbandt det mest udbredte, men krydsforbandt og blokforbandt har været almindelige siden 1500-t.

I løber- eller skorstensforbandt består hvert skifte udelukkende af løbere, hvor stenene lægges midt over en studsfuge i underliggende skifte. Denne type forbandt anvendes ofte ved skalmuring, hvor bagmuren er af beton eller letbeton, og formuren, ydermuren, er en halvstensmur med løberforbandt.

Hvis bagmuren vender mod nabo, kan det være nødvendigt at opføre teglstensmuren fra indersiden. Denne fremgangsmåde kaldes at mure over hånden. Høje skorstene, tårne o.l. er ofte muret over hånden, da udvendigt stillads vil være for vanskeligt eller kostbart.

Mure betegnes efter deres tykkelse halvstensmur, helstensmur, halvandenstensmur osv.

Teglmurværk

Teglmurværk har været et grundelement i dansk byggeri siden midten af 1100-t. Under klassicismen fra omkring 1750 var husene ofte pudsede. Ikke-pudset murværk eller blankt murværk var igen dominerende fra midten af 1800-t., indtil det industrialiserede montagebyggeri slog igennem i 1960'erne.

I dag anvendes murværk af teglsten fortrinsvis i form af skalmure uden på en bagmur af letbeton eller beton. Murværk kan være forstærket med armeringsjern, stålstænger eller bjælker i fugerne og kaldes da armeret murværk.

Natursten

Natursten er anvendt til murværk siden oldtiden, både uforarbejdede, kløvede og tilhuggede sten, fx kampesten, frådsten (kildekalk), kalksten og marmor. Natursten er siden indførelsen af teglsten i Danmark især anvendt i kombination med teglsten til særlig udsatte bygningsdele som fundamenter, kældermure, sokler og trapper samt til dekorative bånd i teglstensmure. Mellemrummene udfyldes med kalkstensmørtel eller murcementmørtel. Den mest anvendte stentype i Danmark er granit, i reglen mark- eller søsten.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig