Brinell-hårdhed, (efter den svenske ingeniør Johann August Brinell, 1849-1925), HB, et i maskinteknikken almindelig anvendt mål for metallisk hårdhed. Hårdhedsmålingen gennemføres ved at presse en hærdet stålkugle mod metallets overflade med så stor en kraft, at der efterlades et tydeligt, kalotformet indtryk. Dette måles under mikroskop, og Brinell-hårdheden beregnes som forholdet mellem lasten i kg og kalottens areal i mm2. Brinell anvendte oprindelig en presse, der med 3 ton last trykkede på en 10 mm stålkugle. Senere udvikling tillader andre kombinationer af last og kuglediametre, for hvilke Dansk Standard giver nærmere regler. Målemetoden er især velegnet til grove maskinelementer, såvel støbte som smedede.
Eksempler viser Brinell-skalaens omfang: lejemetaller 10-25 HB, kobber og kobberlegeringer 45-350 HB, gråt støbejern 160-260 HB, hvidt støbejern 450-650 HB. I mange materialegrupper er der proportionalitet mellem hårdhed og trækstyrke: Tre gange Brinell-hårdheden er omtrent lig trækstyrken målt i MPa.
J.A. Brinell var en af Sveriges kendteste metallurger. Som ingeniør ved stålværkerne i Lesjöfors og Fagersta blev han internationalt kendt for sin stålforskning. I dag huskes han især for sin målemetode.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.