Indeklima, sammenfattende betegnelse for de fysiske og de psykosociale påvirkninger i et opholdsrum. Det fysiske indeklima omfatter lufttemperatur, -hastighed og -fugtighed, strålingstemperatur, luftkvalitet mht. partikler, gasser, dampe og ioniserende stråling, statisk elektricitet, lydforhold samt lys- og belysningsforhold.
I Danmark og i andre industrilande tilbringer de fleste mennesker 80-90% af deres tid inden døre i boligen, på arbejdet og i transportmidler.
Et dårligt indeklima kan give generende symptomer fra slimhinder i øjne, næse og svælg samt almene symptomer som tunghedsfornemmelse i hovedet, hovedpine, utilpashed og træthed. Disse symptomer kaldes ofte sammenfattende for indeklimasygen eller sick building syndrome. Indeklimaet har også betydning for koncentrations- og arbejdsevnen.
Der lægges mere og mere vægt på at skabe et indeklima, der foruden at give så få indeklimaproblemer som muligt også giver basis for positive oplevelser, behagelige forhold og mulighed for ønsket livsudfoldelse. Et godt indeklima stimulerer sanseapparatet.
Det er vigtigt, at der er overensstemmelse mellem de enkelte sanseindtryk, hvorfor bygninger må indrettes, drives og vedligeholdes, så de enkelte indeklimaparametre afbalanceres i forhold til hinanden og til de aktiviteter, der foregår i bygningerne.
Det er individuelt, hvordan mennesker oplever et og samme indeklima, idet mennesker stiller forskellige kvalitetskrav til hver enkelt af de parametre, indeklimaet består af. Afhængigt af situationen, fx under søvn eller arbejde, stiller det enkelte menneske desuden forskellige krav til indeklimaet.
Det er derfor vanskeligt at sikre og opretholde et indeklima, der kan tilfredsstille alle. I storrumskontorer kan individuel styring af udvalgte indeklimaparametre være en god løsning.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.