Valsning. Fremstilling af strimler i rustfrit stål ved koldvalsning. Metalstrimlerne skulle indgå i flykonstruktionen til fragtfly. Fotografi fra Carnegie-Illinois Steel Corp., USA, 1945.

.

Valsning, plastisk formgivningsproces, hvor emnet presses i et valseværk imellem to modsatroterende cylindriske legemer, valser, hvis indbyrdes afstand er mindre end emnets tykkelse. Ved formindskelsen af emnetykkelsen forøges dimensionen i længderetningen (og ofte også i tværretningen). Processen kan gentages flere gange gennem de samme valser eller i flere valsestationer for yderligere at reducere tykkelsen.

Valsning anvendes til formgivning af mange forskellige materialer, fx metal, glas, plast, gummi, papir og fødevarer; mht. valsning af ikke-metalliske emner, se også kalandrering. Valsning er en af de vigtigste processer inden for metalindustrien. Den anvendes til fremstilling af en lang række produkter i form af stænger, rør, tråd, bånd, plader og profiler. 80-90 % af al produktion af stål, kobber, aluminium, messing og bronze går således gennem et valseværk og leveres enten som færdigvarer (fx jernbaneskinner) eller som halvfabrikata (fx stænger og tråd).

Den overvejende del af metalvalsning sker som varmvalsning, hvor emnet opvarmes og deformeres over rekrystallisationstemperaturen. Den øvrige del deformeres ved koldvalsning ved almindelig rumtemperatur; det gælder specielt for tilvirkning af bånd, rør og tynde plader med fine tolerancer. Koldvalsede emner kan derpå udsættes for en varmebehandling.

Valseværket

Afhængigt af antal valser tales der om hhv. duo-, dobbeltduo-, trio-, kvarto- eller mangevalseværker.

Duovalseværket består af to valser, hvor rotationsretningen kan vendes, således at emnet efter at være ført frem gennem valserne føres tilbage gennem de samme valser, idet afstanden ved tilbageførelsen formindskes. Duovalseværket anvendes til varmvalsning af tykkere emner. Triovalseværket har tre valser, hvor den øverste og den nederste har samme omløbsretning, modsat den midterste. Det bruges fx til valsning af profiler og kan anvendes til valsning i begge retninger uden reverseringsanordning. Kvartovalseværket består af to arbejdsvalser og to støttevalser. Kun de to midterste valser (arbejdsvalserne) er i kontakt med emnet, mens støttevalserne reducerer fjedringen af arbejdsvalserne til et minimum. Kvartovalseværket anvendes til både kold- og varmvalsning af plader og bånd, når der stilles store krav til en jævn pladetykkelse.

Andre valseværkstyper er mangevalseværket (Sendzimir-valseværk), hvor man til koldvalsning af legerede stål anvender op til 18 støttevalser sammen med de to arbejdsvalser, universalvalseværket, hvor der anvendes en kombination af vertikale og horisontale valser, skivehjulsvalseværket til valsning af fx jernbanehjul og ringvalseværket til valsning af sømløse ringe med yderdiameter op til ca. 1 m (fx hjulringe eller bandager til jernbanehjul).

Valsning af stænger og profiler sker i kalibervalser, som enten er glatte cylindre eller cylindre, hvori der er drejede spor med forskellige arbejdsprofiler med spejlbillede i valsen under eller over. Valsning af sømløse rør foregår ofte i et Mannesmann-valseværk ved varmvalsning mellem konisk udformede valser, der er skråtstillet i forhold til emneblokkens længderetning. En styredorn anbragt centralt imellem de skråtstillede valser skaber det hul i materialet, som giver emnet rørform.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig