fugt

Fugt, vand eller vanddamp, som påvirker en bygnings klimaskærm (tag, ydervægge mv.) indefra (se indeklima) og udefra, fx i form af slagregn.

Fugt indefra vil om vinteren søge udad gennem klimaskærmen og kunne give anledning til kondens i de udvendige dele. I ydervægge af uorganiske materialer vil der være tale om uskadelige mængder; indeholder klimaskærmen derimod træ eller andre materialer, der kan nedbrydes af fugt, vil det normalt være nødvendigt at anbringe en dampspærre på isoleringsmaterialets varme side. Dampspærren, som ofte er en plast- eller aluminiumfolie, vil forhindre eller stærkt reducere de fugtmængder, som trænger ud i de koldere dele og giver anledning til dannelse af kondensvand. Kondensvand i klimaskærmens kolde dele vil kunne medføre, at træ rådner, og isoleringsmateriale opfugtes. Der dannes kondensvand, når fugtig rumluft rammer en overflade, der har lavere temperatur end luftens dugpunkt.

Er bygningsdelene dårligt varmeisolerede, eller findes der en kuldebro, vil der kunne dannes kondensvand på den indvendige overflade med misfarvning eller mug- og skimmeldannelse til følge. Overfladekondens kan modvirkes ved at fjerne den fugt, som produceres i rummet, enten ved god udluftning eller ved at hæve temperaturen på de kolde flader, fx ved at opvarme rummet til en højere temperatur eller efterisolere bygningen.

Fugt fra slagregn vil kunne trænge ind i ydervægge og give anledning til fx svampeskader på træ eller vil ved ophobning i ydervæggens ydre del kunne give frostskader på fx murværk.

De fleste byggematerialer er porøse og vil kunne optage fugt fra luften i deres poresystem. Undtagelser herfra er fx metal, glas samt skumglas, der har helt lukkede porer. Selv et tilsyneladende helt tørt materiale vil derfor kunne indeholde en vis mængde fugt bundet i poresystemet, såkaldt hygroskopisk fugt. Jo højere den relative luftfugtighed (RF) er i den omgivende luft, jo mere fugt findes i poresystemet. Sammenhængen mellem fugtindholdet i materialet og den relative luftfugtighed kan optegnes i et diagram og benævnes sorptionskurver. Ved udtørring (desorption) af et materiale forsvinder fugten ikke helt så let ud af poresystemet, som den blev optaget (absorption) ved samme relative luftfugtighed. Fugtindholdet er således lidt højere ved desorption end ved absorption ved samme relative luftfugtighed; dette fænomen kaldes hysterese.