kran

Der findes mange krantyper med forskellige arbejdsprincipper. Som udgangspunkt har de fleste en wire fastgjort til et motordrevet hejsespil til løftningen. I wirens frie ende findes en krog, en gribegrab eller en elektromagnet til fastgørelse af det gods, der skal flyttes. Der findes også krantyper, som anvender hydraulik med løftecylindre, teleskopcylindre og drejemotorer. Disse anvendes typisk til tungt gods, der skal flyttes og positioneres nøjagtigt.

Hovedanvendelsen af kraner sker i bygge- og anlægssektoren samt i industrier som jern- og metal-, transport- og procesindustrien.

Tårnkranen er den mest almindelige i bygge- og anlægssektoren. Den består af en kvadratisk underdel hvilende på et underlag eller monteret med en bogie i hvert hjørne til skinnekørsel. På underdelen er monteret en lodret gittermast og i den ønskede højde en tværbom. Denne hviler på en drejekrans. På tværbommens ene halvdel er hejsespillet og en kontravægt monteret. På den anden halvdel er monteret en løbekat, der kan køres fra den lodrette mast ud til enden af tværbommen. Hejsewiren fastgøres til løbekatten og over et wirehjul til krankrogen. Fordelen ved den skinnebårne tårnkran til byggeopgaver er, at den kan køre langs med fx en bygning. Da tværbommen kan drejes 360°, og krankrogen forskydes op til 25 m, er aktionsområdet ganske stort. Den største løftehøjde er ca. 50 m, og den maksimale last ca. 3-12 t, afhængigt af, om løbekatten er placeret yderst på tværbommen eller helt inde ved gittermasten. Er der behov for større løftehøjde, fx ved byggeri af højhuse eller broer, hvor brotårnet kan blive 200 m højt, benyttes tårnkraner uden underdel, men med den lodrette gittermast faststøbt i en betonklods. Masten forlænges så, efterhånden som byggeriet kommer i højden, og fastgøres i øvrigt til bygværket. Tværbommen og drejekransen hæves tilsvarende.

Vippearmskranen er også meget anvendt i byggesektoren og kan som tårnkranen være fast placeret eller mobil. I sidstnævnte tilfælde er kranen ofte monteret på ladet af en lastvogn, og kranens bevægelser sker som regel hydraulisk. Vippearmskranen er opbygget på en drejekrans, hvorpå er monteret kontravægt og en tværarm, der kan vippes i lodret plan. Tværarmen kan være en teleskoparm, der kan forlænges fra ca. 10 m til ca. 80 m. Fra lastkrogen i hejsewirens frie ende går wiren via et hjul for enden af vippearmen til fastgørelse i et hejsespil på drejekransen.

Også inden for bl.a. transportindustrien og skovbrug er hydrauliske kraner meget anvendte, fx monteret på jernbanevogne, lastbiler og arbejdskøretøjer.

Løbekraner betjener et firkantet areal, idet løbekatten med hejsespillet kører på en bevægelig bro, der selv kører på skinner i tværretningen. De bruges i fx værksteds- og lagerbygninger. En variant er portalkranen, hvor broen er anbragt på høje stativer på hjul. Den anvendes udendørs fx til flytning af containere.

Flydekraner er kraftige vippearmskraner på flydepramme, der evt. har eget fremdriftssystem. De anvendes bl.a. ved havne- og brobyggeri og til lastning og losning.

Der findes kombinationer af ovennævnte kraner og også flere andre typer af kraner til specielle anlægs- og industriopgaver.