Sallingsundbroen.

.

Sallingsundbroen. I forgrunden ses Sten Jensens granitmonument Pinen og Plagen udført til minde om de to færger, der før broens opførelse skabte forbindelse mellem Salling og Mors. Monumentet blev i 1993 opsat ved det gamle færgeleje i Glyngøre.

.

Sallingsundbroen, bro over Salling Sund mellem Salling og Mors på vejen mellem Skive og Nykøbing Mors (rute 26).

Sallingsundbroen, der åbnede i 1978, har en længde på 1717 m, en bredde på 16,7 m og en gennemsejlingshøjde på 26 m. I begge sider er der cykel- og gangsti. Broen pryder den nuværende 50-kroneseddel, som udkom 11. august 2009, designet af kunstneren Karin Birgitte Lund.

Kendt er også Pinen og Plagen, færgerne, som sejlede før broen og kan ses som granitmonument i det gamle færgeleje i Glyngøre udført af den lokale kunstner Sten Jensen og opsat i 1993.

Om Sallingsundbroen på Vejdirektoratets hjemmeside

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig