Rationale tal, brøker af formen n/m, hvor n (tælleren) er et heltal, og m (nævneren) er et naturligt tal, fx 22/7, -1/2 og 4/6, de to førstnævnte uforkortelige, sidstnævnte ved fx Euklids algoritme forkortelig, idet tællerens og nævnerens største fælles divisor (sfd) er 2, til 2/3.

Faktaboks

Etymologi
Ordet rational kommer af latin rationalis, afledning af ratio 'forhold, beregning'.

Det rationale tal n/m skal opfattes som resultatet af regnestykket "at dividere (eller dele) n med m", kvotienten, og ikke som selve regnestykket.

Ligningen 4/6 = 2/3 udtrykker således, at to forskellige regnestykker kan give samme resultat. I almindelighed er n/m = a/b, hvis og kun hvis nb = ma.

Mængden af rationale tal er en numerabel mængde.

De rationale tal udgør det simpleste eksempel på et legeme. Det betegnes Q, efter ty. Quotient, og det omfatter ringen Z af hele tal, idet det hele tal n svarer til brøken n/1.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig