En decimal er et ciffer th. for decimalkommaet i et decimaltal.

Den første decimal angiver tiendedele (\(10^{-1}\)), den anden hundrededele (\(10^{-2}\)), den tredje tusindedele (\(10^{-3}\)), osv.

På dansk er det kutyme at udtale decimaler separat. Således udtales fx 0,88 ikke "nul komma otteogfirs", men "nul komma otte otte". Er det imidlertid givet, at der er tale om et bestemt antal decimaler, som fx i en beløbsangivelse, udtales fx 0,88 kr. "otteogfirs" (øre).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig