George David Birkhoff var en amerikansk matematiker og professor ved Harvard University i perioden 1912-44. Birkhoff er især kendt for sine bidrag til teorien for differentialligninger, som han, inspireret af Poincaré, studerede ved geometriske og topologiske metoder. Birkhoff ydede en pionerindsats i teorien for dynamiske systemer og bidrog ligeledes til matematisk fysik.