En parallelprojektioner i geometri en speciel form for afbildning af rummet ind på en given tegneplan \(\Pi\). Til en parallelprojektion er knyttet en given retning, der ikke er parallel med \(\Pi\). Billedet af et punkt \(P\) bestemmes som skæringspunkt mellem en linje gennem \(P\) med den valgte retning og planen \(\Pi\). Når retningen er vinkelret på \(\Pi\), kaldes afbildningen en retvinklet eller ortogonal projektion.

Ortogonalprojektioner har været anvendt siden oldtiden, bl.a. til grundplaner af bygninger. Eksempler på parallelprojektioner findes i mange kulturers tegnekunst, men det er uklart, hvornår man er blevet bevidst om selve begrebet. Den franske arkitekt og videnskabsmand François Aguilon (1567-1617) beskrev det præcist i 1613; han bemærkede, at en parallelprojektion er en centralprojektion med centrum i det uendeligt fjerne.

Aguilon vidste også, at man med passende valg af retning kan få en terning afbildet i en regulær sekskant. Den tyske maler Karl W. Pohlke (1810-1876) gik videre og beviste i 1853, at den frihed, man normalt tager sig, når man tegner en terning, er matematisk forsvarlig, idet der findes en tilsvarende parallelprojektion.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig