Exhaustionsbevis er en metode til at bevise, at to plane eller rumlige figurer er lige store. Metoden tilskrives Eudoxos og anvendtes mesterligt af Archimedes. Helt frem til opfindelsen af integralregningen i 1600-tallet foregik eksakte areal- og volumenberegninger ved brug af exhaustionsbeviser. De forløber som dobbelt indirekte beviser ved hjælp af approksimerende ind- og/eller omskrevne figurer (ofte polygoner eller polyedre).
Faktaboks
- Etymologi
-
af latin exhaurire 'udtømme'
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.