Faktaboks

Svante August Arrhenius
Født
19. februar 1859
Død
2. oktober 1927
Svante August Arrhenius i 1909
Af .

Svante August Arrhenius var en svensk kemiker. Han fremsatte i 1887 den elektrolytiske dissociationsteori, som han modtog Nobelprisen for i 1903.

Arrhenius arbejdede fra 1881 med målinger af opløsningers elektriske ledningsevne (konduktans) og opdagede en række ukendte regelmæssigheder ved fortyndede saltopløsninger. Dette førte til hans teori om, at en række stoffer (de såkaldte elektrolytter) i vandig opløsning findes som elektrisk ladede partikler (ioner).

Arrhenius grundlagde i 1889 sammen med Jacobus Henricus van't Hoff studiet af kemiske reaktioners tidsmæssige forløb. Ved undersøgelser af omdannelsen af rørsukker (sucrose) under indvirkning af syrer opdagede Arrhenius, hvorledes reaktionshastigheden afhænger af temperaturen. Han opstillede den såkaldte Arrhenius-ligning, der udtrykker, at ikke alle molekyler i et system har den samme energi, og at det kun er en lille del af molekylerne, der er aktive, nemlig dem, hvis energi overstiger en vis aktiveringsenergi.

Arrhenius spændte vidt i naturvidenskaben, og selvom flere af hans teorier i geofysik, kosmisk fysik og fysiologi senere måtte ændres, indeholdt de værdifuld nytænkning. Specielt skal nævnes en afhandling fra 1896, hvori han beskriver drivhuseffekten.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig