Faktaboks

Robert F. Curl jr.

Robert Floyd Curl jr.

Født
23. august 1933, Alice, Texas, USA
Død
3. juli 2022, Houston, Texas, USA
Robert F. Curl jr.

Robert F. Curl jr. Foto fra 2009.

Af /Wikimedia Commons.
Licens: CC BY SA 3.0

Robert F. Curl jr. var en amerikansk kemiker og nobelprismodtager. Han var i perioden 1958-2008 ansat ved Rice University i Houston, Texas. Fra 1967 var han professor sammesteds.

Sammen med den britiske kemiker H.W. Kroto og kollegaen R.E. Smalley opdagede Robert F. Curl i 1985 en hidtil ukendt form af kulstof, hvor 60 kulstofatomer danner et molekyle, en såkaldt fulleren.

Carbon-60 fik navnet buckminsterfulleren. De tre kemikere fik sammen nobelprisen i kemi i 1996 for deres opdagelse af fullerener.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig