Peter Dennis Mitchell, 29.9.1920-10.4.1992, britisk kemiker, som i 1978 modtog nobelprisen i kemi for bidrag til teorien om energitransport i levende organismer. Allerede under studietiden i Cambridge blev han interesseret i anvendelsen af rent fysiske og kemiske principper ved forklaring af biologiske processer. Gennem hele sin forskning studerede han de forskelle, der kan opstå i elektriske og kemiske potentialer på de to sider af en membran, og han benyttede sine teorier på så tilsyneladende forskellige problemer som arsenforgiftning, virkningen af penicillin og de energirige fosfater. I 1955 blev han ansat ved Edinburgh University, men alvorlig sygdom tvang ham til allerede fra 1963 at nedtrappe sit arbejde.
Peter Dennis Mitchell
Faktaboks
Peter Dennis Mitchell
- Født
- 29. september 1920
- Død
- 10. april 1992
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.