Marquerite Perey, 19.10.1909-13.5.1975, fransk kemiker, som opdagede grundstoffet francium. Marquerite Perey afsluttede i 1929 sin uddannelse til laborant, og hun blev ansat ved Institut du radium i Paris, der blev ledet af Marie Curie. Den beskedne og flittige laborant gjorde sin opdagelse i 1939, og tilskyndet af A. Debierne og I. Joliot-Curie gennemførte hun derefter et akademisk studium ved Sorbonne. I 1946 erhvervede hun doktorgraden på afhandlingen L'Élément 87: Actinium K. I afhandlingens sidste linje foreslog hun navnet francium til det nye grundstof. Samme år blev hun forskningschef for radiuminstituttet, i 1949 professor i nuklearkemi i Strasbourg og i 1958 direktør for det kernekemiske institut i Strasbourg.
Marquerite Perey
Faktaboks
Marquerite Perey
- Født
- 19. oktober 1909
- Død
- 13. maj 1975
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.