Faktaboks

James Dewar
Født
29. september 1842
Død
27. marts 1923
Portræt af James Dewar, 1895.
Af .

James Dewar var en britisk kemiker og fysiker. Han var professor ved Cambridge University i 1875 og ved Royal Institution i London i 1877.

I 1870'erne opfandt James Dewar Dewar-karret, en termoflaske, der ved god varmeisolering gjorde det muligt for ham at opbevare væsker med en temperatur på ned til 4 K (-269 °C) gennem længere tid.

I 1898 fremstillede han flydende brint og i 1899 fast brint. James Dewar viste desuden, at flydende ilt har paramagnetiske egenskaber, og sammen med Frederick Augustus Abel opfandt han sprængstoffet cordit.

I sine sidste år studerede James Dewar de fysiske egenskaber hos sæbebobler, som han kunne fremstille med en diameter på 1 m.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig