Henry Taube, 30.11.1915-16.11.2005, canadisk-amerikansk kemiker, som i 1983 fik tildelt nobelprisen i kemi for skelsættende undersøgelser af hastigheden af komplekse metalforbindelsers omdannelser. Han har været pioner ved anvendelse af fysiske målemetoder, herunder isotopteknik til at spore disse omdannelser. Endvidere har han forsket i substitutionsreaktioner, hvor et atom eller en atomgruppe erstattes af andre, og i redoxreaktioner, som er elektronoverførsler.