Faktaboks

Claude Louis Berthollet
Født
9. december 1748
Død
6. november 1822

Claude Louis Berthollet, 9.12.1748-6.11.1822, fransk kemiker. Opdagede kaliumklorat, KClO3. Berthollet var i modsætning til Lavoisier klar over, at der findes syrer, der ikke indeholder oxygen. Med Essai de statique chimique (1803) grundlagde han den fysiske kemi; han påviste bl.a. koncentrationens indflydelse på en kemisk ligevægt.

Berthollet bestred rigtigheden af, at en kemisk forbindelse indeholder grundstofferne i et konstant masseforhold (Proust 1799). I første omgang sejrede Prousts opfattelse, men fra 1935 har kemikere kendt til "berthollider" med varierende sammensætning.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig