Faktaboks

Carl Wilhelm Scheele
Født
9. december 1742
Død
21. maj 1786

Carl Wilhelm Scheele. I 1777 udkom med flere års forsinkelse den afhandling, hvori Scheele kunne fortælle om sin opdagelse af ildluft (oxygen). Titelbladets kobberstik giver et indblik i forholdene i det kemiske laboratorium, hvori nogle af århundredets vigtigste opdagelser blev gjort. Scheeles død kun 43 år gammel sættes i forbindelse med hans daglige færden i det kolde og fugtige laboratorium, hvor han blev udsat for ekstremt giftige stoffer.

.

Carl Wilhelm Scheele, 9.12.1742-21.5.1786, svensk farmaceut, apoteker i Köping 1775-86. Carl Wilhelm Scheele var en af 1700-t.s største eksperimentalkemikere. Han opdagede grundstofferne fluor (1771), klor (1774), barium (1774), mangan (1774), molybdæn (1778) og wolfram (1781) samt en lang række andre stoffer. Carl Wilhelm Scheele fik stor betydning for den anvendte kemi, men som teoretiker holdt han fast ved flogistonteorien.

I 1771 beskrev Scheele mineralet flusspat (CaF2) og forklarede, at det var sammensat af kalkjord og en ny syre; han regnes derfor som opdager af fluor. Først i 1886 lykkedes det for H. Moissan at isolere selve grundstoffet.

Scheele fremstillede ca. 1771 "ildluft" (oxygen) ved opvarmning af kviksølv(II)oxid eller salpeter eller ved en blanding af brunsten og svovlsyre. Denne ildluft blev kort efter også fremstillet af J. Priestley, og hans opdagelse blev offentliggjort først (1774). Scheeles afhandling, Chemische Abhandlung von der Luft und dem Feuer, kom først i 1777. Scheele var klar over, at atmosfærisk luft ud over ildluft bestod af "fordærvet luft" (nitrogen).

I 1774 fremstillede Scheele en gulgrøn gas af brunsten og saltsyre. Ifølge den antiflogistiske kemi var den gulgrønne gas et oxid af et endnu ukendt grundstof. Først i 1810 fastslog H. Davy, at gassen var et grundstof og gav den navnet klor.

I 1779 viste Scheele, at grafit er kulstof, ved at opvarme grafit med salpeter og påvise, at der dannes fikserbar luft (kuldioxid).

Carl Wilhelm Scheeles fremstilling i 1781 af wolframsyre (WO3) medførte, at mineralet, hvoraf det blev fremstillet, fik navnet Scheelit (CaWO4). Farvestoffet, som nu kaldes Scheeles grønt, beskrev han i Om Arsenik och dess Syra (1775) og angav en detaljeret præparationsforskrift (1778).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig