Carl Auer von Welsbach, 1.9.1858-4.8.1929, østrigsk kemiker, ekspert i lanthanider. Han opdagede i 1885 grundstofferne praseodym og neodym, og i 1905 lutetium, men uden at blive anerkendt herfor. I 1885 opfandt han auerglødenettet, der i forbedret form anvendtes fra 1891 i gasglødelampen, se auerbrænder. Desuden opfandt han den metallegering, der nu bruges som fyrsten i lightere.