Faktaboks

Antoine Laurent de Lavoisier
Født
26. august 1743
Død
8. maj 1794

Antoine Laurent de Lavoisier og hans hustru Marie Anne Pierrette Paulze (1758–1836) portrætteret i 1788 af Jacques Louis David (1748–1825).

.

Antoine Laurent de Lavoisier, 26.8.1743-8.5.1794, fransk kemiker, som mere end nogen anden har æren af at have grundlagt videnskabsfaget kemi. Antoine Laurent de Lavoisier gennemførte uddannelsen til jurist afsluttende med licentiatgraden i 1764. Inspireret af Guillaume-François Rouelle (1703-70, professor i kemi i Paris) kastede han sig derefter over naturvidenskabelige studier.

Vand blev på Lavoisiers tid betragtet som et element, der ved tilførsel af ild (længere tids kogning) kunne omdannes til elementet jord. Lavoisier påviste i 1770, at dette var forkert. De salte, der udskilles ved kogning, fandtes enten opløst i vandet eller kom fra kogekarret. Allerede her benyttede han loven om massens konstans: Massen af de stoffer, der dannes ved en kemisk proces, er lig med massen af de stoffer, der var til stede før processen.

I 1772 begyndte Lavoisier de studier over forbrændingsprocessen, der førte til et nyt grundstofbegreb. Han kom til det resultat, at atmosfærisk luft er en blanding af to gasser (der fik navnene nitrogen og oxygen), og stoffers forbrænding er deres reaktion med oxygen. Han viste, at vand ikke er et element; det kan dannes af hydrogen og oxygen og spaltes igen til disse gasser. I løbet af en halv snes år var der blevet udviklet en erkendelse af loven om grundstoffernes bevarelse: Mængden og arten af de kemiske grundstoffer ændres ikke ved en kemisk reaktion.

I 1787 indførte bl.a. Lavoisier en ny kemisk nomenklatur, og i 1789 grundlagdes tidsskriftet Annales de chimie, som var talerør for den nye kemi. Samme år skrev han Traité élémentaire de chimie med en fremstilling af den nye kemi. Den kemiske revolution havde fundet sted.

Lavoisier var hensynsløs. J. Priestley havde besøgt ham i 1774 og fortalt ham om opsamlingen af en ny luft (oxygen). Lavoisier nævnte ikke Priestley, da han et halvt år senere for første gang fortalte om den nye teori. Charles Blagden (1748-1820), der var assistent for H. Cavendish, besøgte Lavoisier i 1783 og fortalte, at Cavendish havde fået vand ud af brændbar luft (hydrogen) og Priestleys rene luft; det fortalte Lavoisier heller ikke, da han senere forelagde sine forsøg og sin teori for vanddannelsen.

Lavoisier foretog sig i det hele taget ting, der skabte ham fjender. Han blev fx medlem af Ferme Général, der opkrævede skatter. Han blev også formand for en kommission til fremskaffelse af krudt. Godt krudt skulle til arsenalet i Paris, dårligt skulle eksporteres. Men for almindelige mennesker virkede det, som om han solgte krudt til fjenden i krigstider. Familien var velhavende og havde købt en adelstitel; det var heller ikke klogt i revolutionstider.

I 1793 arresteredes tidligere medlemmer af Ferme Général, der var blevet opløst i 1791. Under den korte retssag udtalte dommeren: "Republikken har ikke brug for videnskabsmænd; retten må gå sin gang". Der blev ikke ført bevis for nogen kriminel handling, men Antoine Laurent de Lavoisier blev alligevel dømt til døden og henrettet. "Det tog kun et øjeblik at hugge det hoved af", sagde J.L. Lagrange dagen efter, "og de næste hundrede år vil næppe give os et lignende".

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig