Paraffin er et hvidt, vokslignende stof uden lugt og smag, der har et smeltepunkt på 30-60 °C. Det er uopløseligt i vand, men opløseligt i varm alkohol, ether, benzen og terpentin. Stoffet anvendes — afhængigt af smeltepunktet og andre egenskaber — til lys, til imprægnering af papir, læder, tændstikker mv., til voksprodukter og hot melt-lime og til overfladebehandling på oste og æbler.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet er sammensat af latin parum 'lidt, utilstrækkelig' og affinis 'som har affinitet', egentlig 'grænsende til, beslægtet'; navnet sigter til stoffets utilbøjelighed til at reagere med andre stoffer.
Paraffin blev første gang isoleret 1830 af den tyske kemiker Carl Reichenbach (1788-1869).
Stoffet består af carbonhydrider, især n-alkaner i området C18-C60, men indeholder også iso- og cykloalkaner. Det udvindes af oliedestillater ved afkøling og filtrering eller centrifugering, ofte som biprodukt ved raffinering af smøreolie. Den rå paraffin renses for olierester ved ekstraktion eller udsvedning. Paraffin er meget lidt reaktiv under normale betingelser, men kan dog oxideres ved høj temperatur, kloreres og krakkes.
Der skelnes mellem makro- og mikrokrystallinske paraffiner, hvoraf de førstnævnte stammer fra smøreoliefraktioner, de sidstnævnte fra vakuumdestillationsresten eller fra råolie.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.