Fischer-Tropsch-processen

Fischer-Tropsch-processen, metode til fremstilling af benzin ud fra kul. Metoden, der har haft stor strategisk betydning, blev udviklet af Franz Fischer (1877-1947) og Hans Tropsch (1889-1935), der fik tysk patent i 1926. Ruhrchemie startede det første tekniske anlæg i 1936, og under 2. Verdenskrig nåede man op på en produktion på tyske anlæg på 700.000 t/år. SASOL i Sydafrika har i dag store anlæg, der blev bygget for at udnytte landets kul og gøre det uafhængigt af olieleverancer. Også i fremtiden kan processen blive interessant, selvom den er uøkonomisk, hvis der er olie til rådighed.

Ved processen forgasses kul med ilt og damp, hvorefter den rå syntesegas renses og komprimeres til ca. 25 atm, ved hvilket tryk den katalytiske omsætning finder sted. Der dannes en blanding af carbonhydrider, som også indeholder alkoholer, ketoner og syrer, og som er blevet karakteriseret som et "eksploderet apotek".

Et typisk udbytte kan være ca. 40 % benzin og 7 % dieselolie, mens over 40 % er lettere og 10 % tungere fraktioner. Benzinen kan indeholde 10-15 % alkoholer, ketoner og syrer og har et lavt oktantal. Der kræves derfor en omfattende raffinering.