Nitrering, i kemien en proces, hvori et hydrogenatom i en organisk forbindelse erstattes med en nitrogruppe (NO2) under indvirkning af salpetersyre.

Nitrering af alkaner finder sted i dampform ved 200-600 °C ved en såkaldt radikalmekanisme, mens nitrering af aromatiske forbindelser kan udføres med nitrersyre ved en ionmekanisme. Nitroforbindelser, der har den generelle formel R−NO2, kan tjene som udgangsstoffer for fx aniliner. Ved nitrering af forbindelser som cellulose og glycerol, der indeholder OH-grupper, dannes nitrater, R−O−NO2.

Nitrocellulose og nitroglycerin anvendes som sprængstoffer.

Kommentarer (2)

skrev Emil Christensen

Hvad bruger man Nitrering til? Hvad er eksempler på ting som nitreres og hvad gør det ved overfladen?

svarede Jørgen Nørby Jensen

Tak for din kommentar. Redaktionen har ikke tilstrækkelig faglig indsigt til at kunne svare på dit spørgsmål. Når vi får knyttet en fagansvarlig med den rette baggrund til fagområdet, vil vi lade vedkommende tage stilling til dit spørgsmål.

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig