alkoholskader

Alkohol (alkoholiske organforandringer), En lang række faktorer afgør graden af den organpåvirkning, som alkoholindtagelse giver: Hvor store mængder, man indtager, om man indtager det dagligt gennem længere tid eller kun sporadisk, om man er mand eller kvinde, og om man er gammel eller ung.

Den mest kendte organpåvirkning er alkoholrusen, som opstår som følge af en kemisk påvirkning af hjernecellerne, hvorved samarbejdet mellem de forskellige hjerneceller hæmmes i takt med, at indholdet i blodet stiger. Den lette rus opleves positivt, dels fordi overjegets kontrolfunktion (samvittigheden) svækkes, dels fordi indtagelsen af alkohol traditionelt er knyttet til behagelige oplevelser, fritid, ferie og erotik. Når koncentrationen er over ca. en promille, påvirkes ligevægtssans, koordinerings- og koncentrationsevne, og ved koncentration over ca. tre promille påvirkes bevidsthedsniveauet, livsvigtige centre i nervesystemet hæmmes; forgiftningen fører sidst til åndedrætslammelse og død. Lægemidler med tilsvarende virkninger — stærke smertestillende stoffer som fx morfin, visse antihistaminstoffer, psykofarmaka og epilepsimidler — kan øge virkningen af alkoholindtagelsen.

Ved længere tids stort forbrug af alkohol vil der typisk komme irritation af slimhinderne i spiserøret og mavesækken. I leveren vil der komme fedtophobning i levercellerne. Disse forandringer forsvinder, når alkoholforbruget normaliseres. Ved langvarigt storforbrug vil bugspytkirtlen blive præget af akut og kronisk betændelse. Leveren vil vise betændelseslignende forandringer, og levercellerne går til grunde med efterfølgende bindevævsdannelse, som i sidste ende kan medføre skrumpelever. Hjertet kan ved vedvarende alkoholindtagelse vise fortykkelse af muskelvæggene med nedsat funktion (alkoholisk hjertemuskelsygdom).

Ved langvarigt og stort alkoholforbrug opstår der forandringer i hjernen; de alvorligste forandringer (demens) ses sandsynligvis kun, hvis der samtidig er B₁-vitaminmangel. Dårlig intellektuel funktion, som ses hos kroniske alkoholikere, vil i mange tilfælde normaliseres ved ca. et års afholdenhed. Den skade, der kan ske på specielt de lange nervebaner til benene (alkoholisk nervebetændelse), er derimod kronisk og vil ikke forsvinde ved ophør med alkoholindtagelse. Alkoholisk nervebetændelse vil, sammen med en direkte giftig effekt af alkohol på muskulaturen, medføre muskelsvind. I Danmark dør årligt ca. 1000 mennesker af sygdomme, der skyldes alkoholindtagelse.

Læs også om alkoholoptagelse og omsætning i kroppen og om alkohol i øvrigt.