alkoholforbrugsmønstre

Alkoholforbruget betegnes som normalt og uskadeligt, hvis det for ikke-gravide kvinder omfatter under 7 genstande om ugen og for mænd under 14 genstande. Ligger forbruget over disse grænser, er der stigende risiko for organskader og ikke mindst for, at der opstår psykiske og sociale problemer, som foruden storforbrugeren selv rammer familie, venner og arbejdskolleger. Forbruget betegnes som afhængigt, hvis den pågældende er fysisk og psykisk afhængig af et dagligt alkoholforbrug. Årsagen til alkoholafhængighed kendes ikke; alle storforbrugere af alkohol står i fare for at udvikle afhængighed. Resultaterne ved behandling af alkoholisme er dårlige uanset behandlingsmetode, hvorimod indgriben i storforbrug ofte resulterer i overgang til normalt forbrug. Længerevarende misbrug kan medføre afhængighed, der omfatter stærk drikketrang, toleranceudvikling og fysiske abstinenssymptomer.

Den alkoholafhængige prioriterer alkoholindtagelsen højere end andre aktiviteter og forpligtelser, således at alkohol præger hele den pågældendes sociale liv. Det skønnes, at ca. 700.000 danskere har skadelig brug eller er afhængige af alkohol. Skaderne omfatter psykiske forstyrrelser, bl.a. forbigående totalt hukommelsestab (blackout), svækkelse af åndsevnerne, depression, selvmordsadfærd, jalousiforestillinger, delirium tremens og alkoholisk hallucinose.

Mennesker med skadelig brug af alkohol har en overdødelighed på 3-10 gange i sammenligning med gennemsnitsbefolkningen — størst hos kvinder. De sociale skadevirkninger vedrører arbejde, familieforhold, trafikulykker og kriminalitet.

Alkoholmisbrug ses ved personlighedsforstyrrelser og optræder oftere i familier, hvor der forekommer misbrug. Skadelig brug af alkohol udvikler sig hurtigt, således at der allerede i puberteten kan være tale om misbrug, men ofte udvikles forbruget gradvist; først knyttet til sociale situationer, bl.a. fester, weekends mv. Hvis man drikker alene eller drikker for at opnå en overdreven dulmende effekt af alkoholindtagelsen, kan det være tegn på begyndende misbrug. Dette er desuden ofte forbundet med kontroltab, således at rusen bliver sværere og længerevarende end planlagt.

Fysiske, psykiske og sociale følgevirkninger er alarmsignaler, men inden disse evt. indtræffer, skal man være opmærksom på, om man selv føler forbruget lovligt stort, om man har perioder med skyldfølelse pga. forbruget, om andre har kommenteret forbruget, og om man af og til indtager alkohol om morgenen for at komme i gang. Man kan søge hjælp hos sin læge, i et offentligt ambulatorium eller hos flere private afholdsbevægelser (Lænken, Ring i Ring, Blå Kors o.a.). Man kan også henvende sig til en netværksperson på arbejdspladsen, idet mange arbejdspladser har etableret ordninger med rådgivning og henvisning til psykosocial hjælp og evt. afvænningsbehandling. Det er ingen skam at søge hjælp, men det kan være ødelæggende at fortsætte et misbrug, som også kan medvirke til tidlig død.

De skadelige virkninger af umådeholden alkoholindtagelse har i flere lande givet anledning til salgsrestriktioner og i USA ligefrem til et egentligt forbud i 1920. Erfaringerne herfra var ikke gode, da der i forbudstiden fortsat var et stort forbrug, baseret på hjemmebrænding og indsmugling af alkohol. Dette begunstigede udviklingen af kriminalitet; netop i denne periode fik den amerikanske mafia gode vækstmuligheder, hvilket var medvirkende årsag til, at forbudet blev ophævet i 1933.

I Sverige og Norge har salg af alkoholiske drikke været begrænset til få salgssteder og i Sverige desuden kombineret med en form for rationering (motbok). Det er usikkert, om dette har ført til reduktion af alkoholforbruget, idet størrelsen af forbruget fremstillet ved hjemmebrænding er ukendt. Den mulige gavnlige effekt af restriktioner konkurrerer med uønskede sideeffekter, fx at det forbudte bliver særlig attraktivt eller interessant.