Shellak er en klar, spritopløselig lak. Den udvindes som et sekret fra en sydøstasiatisk skjoldlusart, Kerria lacca. Shellak blev tidligere benyttet til fremstilling af grammofonplader og politur til møbler.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet shellak kommer af nederlandsk schellak, 1. led schel 'skal, skæl'.
I dag anvendes den bl.a. til at isolere mod misfarvning på knaster i malet træ, i slibemidler, knapper og hårspray og til overfladebehandling af levnedsmidler (E904).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.