bindemiddel

Bindemiddel, den karakteristiske bestanddel i maling, lak eller farve. Oliemaling har således olie som bindemiddel, alkydmaling alkyd osv. Bindemidlet sammenbinder malingens forskellige bestanddele: pigmenter, fyldstoffer, tilsætningsstoffer m.m. i den færdigt hærdede malingfilm. En hærdet klar lak består næsten udelukkende af bindemiddel. I vådmalinger er bindemidlet gjort flydende, enten ved opløsning eller ved dispergering, fx i vand (plastmaling). Under malevarens tørring fordamper opløsningsmidlet, og bindemidlet størkner. Nogle bindemidler hærder kemisk efter tørringen, fx ved reaktion med luftens ilt (alkyder). Pulvermaling indeholder ingen opløsningsmidler; bindemidlet smeltes her ved opvarmning, og malingen flyder sammen til en film, som er fast efter afkøling.

Inden for kunstmaleriet er tørrende olie den mest udbredte filmdanner. Historisk set er den hurtigt tørrende linolie den hyppigst anvendte, men også valmue- og valnøddeolie har været brugt, ikke mindst i lyse farver, idet disse olier gulner mindre end linolie. Tempera betegner en emulsion af en vandig og en organisk fase. Mest brugt er ægtempera, hvor æggeolier er emulgeret i en proteinholdig vandfase; når vandet fordamper, hærder bindemidlet til en mat og uopløselig film. Gummi arabicum er den mest anvendte binder i akvarelfarver. Af de mange syntetiske bindemidler, der er fremkommet i 1900-t., er akryl den mest udbredte.