sprøjtestøbning

Sprøjtestøbning, støbeproces, hvorved et materiale, oftest en polymer, under tryk sprøjtes fra en opvarmet cylinder og ind i hulrummet af et lukket formværktøj. Materialet overføres til formværktøjet gennem en indløbskegle. Indløbskeglen kan ved sprøjtestøbning af store emner være en simpel indløbsåbning eller bestå af fordelerkanaler til mange forme ved fremstilling af små emner. Formværktøjet bliver konstant kølet, så det indsprøjtede materiale hurtigt opnår formstabilitet og efter åbning af værktøjet hurtigt kan stødes ud. Herved opnås korte cyklustider og stor produktivitet.

Sprøjtestøbning anvendes almindeligvis til termoplastiske polymerer, som i granulatform tilføres kontinuerligt til en roterende skruesnegl, der opvarmes successivt hen mod formværktøjet. Såvel meget store emner, fx havemøbler, som meget detaljerige emner kan sprøjtestøbes med fin overfladefinish. Her er værktøjsdesignet i samspil med indgående kendskab til den smeltede plasts flydeforhold helt afgørende. Sprøjtestøbning er sammen med ekstrudering de metoder, hvorved langt det meste plast forarbejdes.

Reaktionssprøjtestøbning (eng. reaction injection moulding, RIM) kan anvendes til termohærdende polymerer ved direkte anvendelse af monomerer eller lavmolekylære forpolymerer, der blandes meget hurtigt og sprøjtes direkte ind i formen. RIM kræver meget hurtigt reagerende monomerer, men sparer til gengæld en forudgående polymerisation, ligesom det er meget mindre energikrævende at håndtere monomerer end højviskose polymerer. RIM anvendes bl.a. til fremstilling af færdige emner i polyurethan. Det er også muligt at indsprøjte forstærkende fyldstoffer i RIM-processen.

Se også plast.