Stenuld, filt af glastråde. En blanding af basalt og kalk smeltes i højovn ved 1400 °C, og smelten føres derefter til roterende, ildfaste hjul. Herved dannes filt af ca. 5 μm tykke glastråde, der fx presses til måtter, som er velegnede til isolering for lyd og varme. Løs filt kan indblæses i hulmure. I Danmark er Rockwool A/S producent. Se også mineraluld.