Oxidkeramik, keramiske genstande og materialer, fremstillet ved formning og sintring af ikke-silikatholdige, uplastiske metaloxidpulvere. Formgivningsteknikken kan være tørpresning af pulveret, evt. tilsat binde- eller smøremiddel, som bortbrændes under den efterfølgende sintring. En anden fremgangsmåde er sinterpresning, hvor formpresningen udføres med ildfaste stempler ved høj temperatur samtidig med sintringen. Modifikationer af slikkerstøbning anvendes også.

De sintrede produkter består som regel kun af én krystallinsk fase i modsætning til de klassiske keramiske produkter, der indeholder flere faser, deriblandt ofte en glasfase. Aluminiumoxidkeramik har anvendelse i elektronisk udstyr, men er også velegnet til kontaktflader i VVS-ventiler. Bariumtitanat, bariumferrit o.l. anvendes pga. deres fortrinlige elektriske eller magnetiske egenskaber (se elektrokeramik og ferritter). Zirconiumoxidkeramik anvendes til iltmåling ved høj temperatur, men egner sig også som digelmateriale i metallurgien. Urandioxid i form af keramiske piller er det mest almindelige kernereaktorbrændsel.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig