Dispersion, (afledn. af lat. dispergere 'adsprede', af dis- og spargere 'strø, sprede'), i kemien en blanding af en væske og små partikler, som er jævnt fordelt (dispergerede) i væsken. Det vigtigste tekniske eksempel er maling, som består af fine korn af pigmenter dispergeret i en flydende blanding af binde- og opløsningsmidler.