Burette, smalt, lodret glasrør med en præcis skalainddeling, som regel i tiendedele ml. Buretten har forneden en aftapningshane og bruges i laboratoriet til nøjagtig afmåling af en vilkårlig væskemængde, specielt ved titreranalyse (se titrering). Den kan rumme fx 50 ml titrervæske, og det forbrugte væskevolumen kan aflæses med en nøjagtighed på 0,05 ml.

Faktaboks

Etymologi
Ordet burette kommer fra fransk, afledn. af buire 'kande, krukke', lånt fra tysk Bauch, da. bug.

Specialtyper er mikroburetten, der har et smallere rør og kan aflæses med større nøjagtighed, stempelburetten til afmåling af gasmængder og autoburetten, der kan efterfyldes og nulstilles automatisk.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig