Iatrokemi er en kemisk retning grundlagt af Paracelsus i værket Chirurgiæ magnæ (1536).

Faktaboks

Etymologi
1. led i ordet iatrokemi kommer af græsk iatros 'læge'.

Iatrokemikerne supplerede den aristoteliske kemis lære om de fire elementer (ild, luft, vand og jord, se elementlære) med en teori om de tre principper: svovl, kviksølv og salt. Disse tre principper bestod efter teorien af de fire elementer i en særlig fast forbindelse, således at de kom til at udgøre en slags sekundære elementer.

Iatrokemikerne antog, at sygdom skyldtes en opstået ubalance i legemets væsker mellem de tre principper. For at genoprette denne balance måtte der tilføres en medicin, der indeholdt de tre principper i et forhold, der ville føre til en genoprettelse af balancen. Samtidig var der i iatrokemien optaget mange mystiske og astrologiske ritualer.

Oldtidens og middelalderens læger brugte naturstoffer, når de skulle helbrede de syge. Iatrokemikerne indførte anvendelse af uorganiske præparater, som de selv fremstillede. Der blev fremstillet en række kviksølvforbindelser, der blev anvendt som lægemidler. I deres søgen efter nye salte blev der fremstillet forbindelser, hvis navne stadig bærer minde om de berømte iatrokemikere: Glaubers salt (natriumsulfat), Libavius' væske (tintetraklorid) og Sylvius' salt (kaliumklorid). Der blev fremstillet svovlede forbindelser (sulfider) af antimon, bismuth, bly og kviksølv. Blandt de væsker, der anvendtes, kan nævnes alkohol (ætanol) og vitriol (fortyndet svovlsyre).

Den mest kendte danske iatrokemiker var Peder Sørensen, hoflæge hos Frederik 2.

Iatrokemiens kulmination kan siges at finde sted med Franciscus Sylvius de le Boë, som 1658 blev professor i Leyden og fik oprettet det første kemiske universitetslaboratorium.

Iatrokemien fik modstand; dens opfattelse af elementer blev kritiseret af Robert Boyle og dens forenklede sygdomsopfattelse af Georg Ernst Stahl.

Ordet iatrokemi og teorien om de tre principper forsvandt med den kemiske revolution (ca. 1800). Undersøgelse af syge menneskers legemsvæsker (fx blod og urin) er ligesom anvendelse af laboratorie- og fabriksfremstillede lægemidler nu en del af lægers daglige sygdomsbekæmpelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig